Vi må ikke blive for store!
- Liverpoolfestivalen
- 12. aug.
- 5 min læsning
Nu er endnu en festival overstået, og vi har haft en snak med bookingchef, Jaran Pedersen, om årets festival og fremtiden.
Jaran er en af de fyre i grønne jakker, man måske lægger mest mærke til, når man er på Liverpool Festival. I optakten til festivalerne arbejder han mest med medier, kommunikation og booking. Under festivalerne finder man ham normalt på en af scenerne som konferencier og stage manager. Vi har snakket med fyren, der fik ideen til at skabe en Liverpool-festival i Gjøvik for et par år siden.
Hvordan føles det at have gennemført din fjerde festival?
Det er selvfølgelig en god følelse, vi har aldrig haft så mange festivaldeltagere fordelt over de tre dage som i år, og folk var for det meste muntre og virkede tilfredse med det meste. Søndagen efter festivalen handler mest om at sænke riggen, så det var først mandag, at lykkens følelse satte ind. Samtidig får man næsten en trist reaktion, når man tænker på, at der er endnu et år til næste gang.
Var det svært at træffe beslutningen om, at der skulle være en festival i 2026?
Nå, ingen af os kunne sige, at der ville være noget næste år forud for årets festival. Vi frygtede, at vejret ville ødelægge billetsalget i den sidste uge, og at det ville have så store økonomiske konsekvenser, at vi ikke ville være i stand til at arrangere en ny festival. At afholde en festival er på ingen måde en guldgrube, i hvert fald ikke i den skala, vi kører. Vores mål er at være bæredygtige og kunne kompensere for det over for alle legender, kunstnere og leverandører. Vi har pløjet ethvert overskud, vi har opnået indtil videre, i at videreudvikle og opbygge festivalen. Jeg må også sige, at det er yderst glædeligt at se, hvordan festivalkortene allerede flyver ud. Når du poster dette interview, er vi måske allerede løbet tør for Early Birds, det er aldrig sket på så få dage før.
Hvor stor vil du være, og hvor stor kan du være?
Da vi begyndte at planlægge den allerførste festival, troede vi, at det ikke ville være noget problem at samle mindst 1.500 støtter i Gjøvik. Det viste sig at være sværere, end vi troede. Det var simpelthen ret udfordrende at dele nyheden om, at vi eksisterede, og den dag i dag møder jeg faktisk støtter, der ikke kender til os.
Men i løbet af de sidste fem år har vi bygget festivalen op mursten for mursten, både indholdsmæssigt og synligt. Flere og flere kender til os, og alle, der har været der, er for det meste gode ambassadører, der spreder budskabet. Det er den bedste markedsføring, vi kan få.
Hvor store vi kan blive, ved jeg faktisk ikke. Vi vil gerne vokse og blive endnu større, men samtidig ønsker vi ikke at blive for store.
Vi er bange for, at noget af ideen bag Liverpool Festival vil blive slettet, hvis vi bliver for store. Vi vil være et sted, hvor man bliver set, og hvor man nemt kan komme i kontakt med andre. Hvis vi bliver for store, mister vi måske noget af det personlige præg, der er så vigtigt for os, og jeg tror også for dem, der køber festivalpas år efter år.
Hvordan trives legender og kunstnere i Gjøvik?
Legender og kunstnere nyder virkelig at være sammen med os og praler af, hvor dejligt det er at gå rundt i området. De praler også af, hvordan de bliver budt velkommen og behandlet af både os medarbejdere og de frivillige. Vi tilbyder ikke VIP-behandling, vi forsøger at behandle alle lige, legender, kunstnere og støttere. Vi er nordmænd og lidt mindre formelle, end nogle englændere måske er vant til, men både de og vi tilpasser os. Desuden har vi været helt heldige, at alle de legender, vi har haft på besøg indtil videre, har vist sig at være meget søde mennesker.
Vi vil gerne vokse og blive endnu større, men samtidig ønsker vi ikke at blive for store.
Hvordan arbejder I frem mod næste års festival?
Arbejdet startede længe før årets festival startede. Selvom vi på det tidspunkt ikke kunne være sikre på, at der ville komme en ny festival. Som bookingchef skal man smede, mens jernet er varmt, og to kunstnere, der skal indtage hovedscenen næste år, var klar allerede i foråret. Den ene har været der før, men den anden skal debutere. Et spændende navn, en ung englænder, som vi håber at bringe frem i spotlighten, og som måske kunne blive den nye Andy Hodgson.
Andy var ikke særlig kendt, da vi bookede ham til festivalen i 2023. Han havde lige overtaget fra Jamie Webster hos Taggy's, men der var noget ved ham, der gjorde mig helt sikker på, at han ville passe ind hos os. På det tidspunkt fik han stadig ikke spillet på hovedscenen. Det samme skete med The Ragamuffins, som næsten ingen nordmænd havde hørt om, før de entrede vores scene i 2023. Det var i øvrigt første gang, Andy og David i The Ragamuffins mødtes, og 14 dage senere gik de i studiet og indspillede Lucho.
Og hvilke legender er på vej?
Vi har flere navne på programmet og er i forhandlinger med de fleste af dem. Ingen er 100% faste, når dette interview offentliggøres, men vi håber at kunne lancere de første navne meget snart. Måske allerede omkring den 30. august, når festivaldirektøren og jeg er i Liverpool til møder, promovering og lidt fodbold (red. note: Liverpool – Arsenal)
Hvad var højdepunktet i år?
Det er svært at vælge et højdepunkt, men hvis jeg absolut skulle vælge, ville det nok være den lille mindehøjtidelighed, vi holdt for Diogo Jota. Den var rørende og højtidelig. Mens jeg stod og kiggede ud over festivalpladsen, mens David John Jaggs spillede en smuk version af Jota-sangen, måtte jeg fælde en tåre. Alle var der i stille refleksion, mange tydeligt berørt af tragedien, der skete tidligere på sommeren. Det var et smukt øjeblik, men noget, jeg ikke ønsker at opleve igen.
På den anden side må jeg sige, at det er meget glædeligt, at der er flere og flere børn på festivalen. De ser ud til at hygge sig lige så meget som de voksne. Vi tager selvfølgelig ekstra godt vare på de yngste støtter, det er dem, der skal føre støtterskabet videre.
Hvis jeg må fremhæve én ting mere, må det være oplevelsen af at gå rundt i området og høre alle dialekterne og ikke mindst forskellige sprog. Det var simpelthen fantastisk at have så mange nationaliteter på besøg, ikke mindst de tilhængere, der tog turen fra Liverpool.
Hvad bliver anderledes næste år?
Det er sikkert, at Livergirls ONLY, Supporter Dinner og English Breakfast er kommet for at blive, men man skal ikke ignorere, at vi måske finder på nogle nye koncepter, som vi kan knytte til festivalen. Vi er næsten nødt til at evaluere årets festival, før vi lancerer noget nyt.
Den største ændring næste år er, at vi muligvis flytter festivalområdet til naboområdet, hvor vi har været i 4 år. Det er et område, som Gjøvik kommune er i gang med at udvikle til et sted, der kan passe til en festival som vores. Vi har været involveret og har kunnet give input til, hvordan området skal se ud. Hvis alt går efter planen, vil vi have et område, der er mere funktionelt for os som arrangører, og et område, som vi mener vil give festivaldeltagerne en bedre samlet oplevelse.
Har du endelig en anmodning?
Jeg synes, det var et ledende spørgsmål. Jeg vil selvfølgelig opfordre alle støtter, der læser dette, til at tage turen næste år. Og jeg vil opfordre alle, der har været der, til at tage en ven, nabo, nevø eller kæreste med til næste års festival. Det er femte år, og vi skal gøre det til en ekstra god festival!
Comments